Min løsning

• Grænsesamarbejde: Sønderjylland grænser op til Europas største økonomi — men absurde barrierer spænder ben. En tysk truckfører i Flensborg må ikke køre truck i Padborg uden dansk certifikat. Danmark eksporterer mere til USA end til Tyskland. Vi skal have gensidig anerkendelse af certifikater, fælles erhvervszoner og færre administrative barrierer. Visionen er et teknologi- og innovationsbælte fra Sønderborg til Hamborg, hvor virksomheder kan operere friktionfrit på tværs af grænsen
• Det dansk-tyske mindretalssamarbejde: København-Bonn-erklæringerne er en international succeshistorie. Det danske mindretal syd for grænsen og det tyske nord for grænsen har vist, at gensidig respekt og klare aftaler skaber fredelig sameksistens. Det samarbejde er fundamentet for den økonomiske integration, vi skal bygge videre på
• Elnet: Sønderjyllands elnet er underdimensioneret. Over 50 virksomheder har landsdækkende fået nej til tilslutning, og Energinet erkender at have udbygget for lidt og for langsomt. Det bremser væksten og koster arbejdspladser
• Als-Fyn-broen: Den vigtigste infrastrukturinvestering for Sønderjylland. Forbinder regionen med resten af Danmark, skaber vækst og tilflytning
• Jernbanesikkerhed: To dødelige ulykker ved jernbaneoverkørsler i Sønderjylland i 2025 (Bjerndrup: 1 dræbt, 27 kvæstet; Kliplev: 1 dræbt). Banedanmark vil først opsætte bomme i 2027. Det handler om menneskeliv
• Kaserner i Sønderjylland bevaret og styrket
• Uddannelsesinstitutioner fastholdt lokalt — ingen centralisering væk

Kilder: København-Bonn-erklæringerne 1955; The Local DK aug. 2025; Euronews; Banedanmark; Energinet

Min løsning

• Forskning og teknologi frem for symbolpolitik: Danmarks klimabidrag er 0,07% af det globale total — vi løser ikke klimakrisen ved at regulere dansk erhvervsliv ihjel, men ved at eksportere teknologiske løsninger
• Lavere kapitalskatter og moderne optionsordninger, der belønner reinvestering. Når den samlede beskatning af virksomhedsindkomst i Danmark overstiger 50%, er det svært at fastholde vækstvirksomheder — og det er vækstvirksomheder, der skaber de arbejdspladser, vi lever af
• Fjern friktion i handelen: EU's indre marked fungerer ikke som ét marked — interne barrierer svarer ifølge IMF til 44% told på varer og 110% på tjenester. AI og digitalisering kan fjerne friktion og åbne EU's marked for danske SMV'er
• Én ind, to ud: Bindende bureaukratilov for erhvervsregulering
• Datadrevet regulering: CO2-afgiften skal måles og justeres, hvis data viser, at den ikke virker efter hensigten
• Proportionalitet for landbruget: Dansk landbrug er blandt verdens mest klimaeffektive, men bærer en uforholdsmæssig del af reguleringsbyrderne. At gøre dansk produktion dyrere risikerer at eksportere både arbejdspladser og CO2 (carbon leakage)

Kilder: IMD World Competitiveness Ranking; OECD Economic Survey Denmark; Dansk Erhverv; Bæredygtigt Landbrug

Min løsning

• Teknologineutralitet: Vi skal bruge de løsninger der bedst, hurtigst og billigst løser vores behov. Vind, sol, varmepumper, energilagring, sektorkoblingsteknologier — og på længere sigt næste generations teknologier som thoriumreaktorer og fusionsenergi. Lad markedspriser og data styre energimikset, ikke ideologi
• Udbyg elnettet massivt: CO2-kvoteindtægter investeret direkte i elnettet (~80 mia. DKK behov). Det er en forudsætning for elektrificering
• Udnyt offshore vindpotentiale: Danmarks 40+ GW havvindpotentiale fuldt ud
• Afbureaukratisering: Hurtigere tilladelser, færre forhindringer for energiprojekter
• Tiltræk datacentre og tech-virksomheder via billig energi og stabil infrastruktur
• Sænk elafgifterne: Næsten halvdelen af elprisen er afgifter — det skal ned
• Næste generations kernekraft: Konventionel atomkraft (fission) er en 25+ års horisont og løser ikke vores behov på kort sigt. Men thoriumreaktorer (moltensalt-teknologi) og fusionsenergi er lovende teknologier, der potentielt løser affalds- og sikkerhedsproblemerne. Vi bør følge udviklingen tæt og sikre, at Danmark er klar, når teknologierne modnes

Min løsning

• Oprydningsgeneral efter norsk forbillede: Hans-Jørgen Blomseth viste, at friske øjne udefra med et klart mandat kan gennemgå bureaukratiet og skabe resultater
• Lær af industrien: Danfoss Business System (DBS) har leveret tocifrede produktivitetsforbedringer år efter år på over 130 fabrikker — ikke ved at køre lean på et plejehjem, men ved at trække på industriens viden og metoder
• Bindende bureaukratilov: Én ind, to ud. Tilbagefør administrationsvæksten
• Datadrevet opfølgning: Enhver regulering skal bygge på data, have klare mål og evalueres
• Konkrete produktivitetsmål for den offentlige sektor — og følg op med data, ligesom enhver privat virksomhed gør

Kilder: Danfoss Årsrapport 2024; Bent Jørgensen, SVP Danfoss Business System